Standernedhaling m/formandens tale
Vejret til Standernedhaling var godt, svag vind og slet ikke koldt.
Og her følger formandens tale:
Kære alle GSK’ere. Velkommen til standernedhaling.
Endnu en sejlersæson går på held, og jeg håber i alle har haft herlige oplevelser til søs, om det så har været langs den Svenske kyst, det sydfynske øhav eller noget helt tredje. Nogle har haft følgeskab af Marsvin, andre har været heldige at se delfinen eller tunen springe, jo der sker noget derude på havet.
Det var som om årets gode og varme sejlervejr lod vente på sig, men vi fik revanche med flot sensommervejr, hvilket passede fint til årets høstsejlads, som dette år gik til Helsingborg med over 20 både tilmeldt. Jeg vil dog lige nævne i den sammenhæng at der findes en GSK-besætning der er meget vedholdende, idet distancen fra Gilleleje til Helsingborg blev tilbagelagt tidsmæssigt på ca. 10 timer, hvilket jeg tror er noget nær en rekord. Det skal dog siges at vinden var i det stille hjørne og lidt imod, hvilket strømmen også var, altså imod, men godt kæmpet af Kim og hans mandskab på Bianca 28’eren. Til gengæld var grillen rigtig varm ved ankomst og I blev modtaget med glæde.
Her på havnens område på denne matrikel er det rigtig rart at se huset og vores faciliteter blive brugt til stor gavn og glæde for os selv, men også for fremmede, der har fået øjnene op vores fantastiske beliggenhed. Måske I har hørt om søulkene, en lille forsamling af sejlere fra Rungsted, som nu i 2 år har lånt huset i forbindelse med deres sejlrute. Næste år har søulkene 10-års jubilæum for denne tradition, og vores hus ønskes lånt igen af dem. Det skal siges de udover at betale for drikkevarer via køleskabet også donerer 1000 kr. til juniorerne som tak, det må siges at være god stil.
Sildesejlads samt prøve til praktisk duelighed lørdag den 28. september blæste så at sige væk i år med en hård kuling, så bådene forblev i deres fortøjninger denne dag. Men Susannes frokost, som var fremragende, blev sildesejlerne ikke snydt for. Dagen efter blev prøverne til duelighed gennemført, først i rigelig luft fra morgenstunden, til nærmest ingen luft hen på eftermiddagen. Sildesejladsen blev gennemført om mandagen.
Hvad angår juniorafdelingen er det beundringsværdigt igen, at se den store aktivitet med Tom som juniorleder og hele hans hold bag, arrangere SailCamp Nordsjælland for de unge i samarbejde med sejlklubber fra Frederiksværk og Frederikssund. At bruge en weekend med sejlads, leg og socialt samvær er helt sikkert noget de unge synes er fedt og vil huske. Hempelfonden støttede desuden dette event med 10.000kr fordi klubben er blevet gode til at søge fonde med specielle og målrettede formål.
Jeg vil også gerne nævne status på projektet der vedrører ny anlægsbro samt kombineret maste,-løftekran. Der er pt. indsamlet lige over en million via fonde, et rådgivende ingeniørfirma står klar i kulissen til det fortsatte forløb, da bestyrelsen mener professionelle kræfter skal lave udbuddet. Vi kigger ind i en periode hvor vi skal søge yderligere fonde med hjælp fra professionelle fundraisere, så vores tidsplan er vi går i gang næste efterår.
Og så en servicemeddelelse, der afholdes følgende kurser:
Hjertestarter 6. november, Duelighed teori og Yachtskipper 1, også i november
Vi skal have en lille skål med hurra og så tager vi standeren ned.
Om aftenen blev der holdt middag med dejlig mad fra “Dig og Mig”. Jørgen Vidstrup stod for arrangementet og havde dækket bord, Ronni og Susanne havde også været med i forberedelserne.
Det blev en meget vellykket aften for godt 70 deltagere, afsluttende med musik og dans.
Vind | Vindstød | Vindretning | Temperatur |
---|---|---|---|
5.3 m/s | 9.4 m/s | 7.1 °C |
QR koden kan læses via en mobiltelefon med et kamera
Kopiere QR koden fra hjemmesiden og indsæt den i indbydelse eller opslag til opslagstavlen, hvor du gerne vil give modtagere mulighed for enkelt åbne denne side på mobilen. QR koder kan benyttes til mange forskellige formål feks en indbydelse til et arrangement, hvor tilmeldingen der ligger på hjemmesiden.
Brugeren skal blot gøre følgende
.1) Åben kameraet på mobilen
2) Peg kameraet mod QR koden
3) Klik på det link kameratet viser på din telefon