Traditionen tro deltog GSK i Vild med Vand på Havnens dag

Godt 10 GSK medlemmer i alle aldre stillede op lørdag d. 6. august 2022 til at modtage gæster, der af forskellige årsager er nysgerrige på Gilleleje Sejlklubs tilbud.

Til trods for lidt for meget vind 10 m/s med op til 15 i stødene, som udelukker kølbådssejlads, er dagen skøn med sol, smil, grin og vådt tøj.

Børnefamilier kommer i en lind strøm og prøver kajak, padleboard og optimistjolle som robåd i den beskyttede første gade.

Medaljer og kasketter som præmie efter endt præstation på vandet er altid et stort hit for børn og enkelte voksne.

Sejltur med optimistjolle på rigtig vis med sejl foregik udelukkende med en voksen kyndig sejler ombord og enkelte børn har mod og tillid nok til, at den voksne kan håndtere de kraftige pust.

En særlig tak til yngste vært, Liva og hendes far Troels fra junior afdelingen som sørgede godt for børnefamilierne.

GSK’s sejeste Vild med Vand vært – Tak for indsatsen Liva.

Besøgende der har brug for jolleplads og adgang til slæbested får sig gode og informative snakke. Ligesom der er forespørgsel på muligheden for at komme ud og sejle kølbåd uden selv at være bådejer og det kan GSK heldigvis også levere til stor glæde for de potentielle kommende medlemmer.

Der er indkøbt fiskenet og krabbefiskestænger med sponsor rabat fra Havhøkeren, som nu står op ad redningsvesthuset til glæde og fri afbenyttelse for ethvert barn der gæster havnen.

For flere år siden lykkedes det Annette Fentz at få redningsveste sponsoreret af TrygFonden. Et super godt initiativ som viser Gilleleje Sejlklubs opmærksomhed på sikkerhed.

Opgaven om at lave et “hus” til redningsvestene gik dog ikke helt så nemt, hvorfor bestyrelsen i foråret tog beslutningen om at få det udført af en lokal tømrer således, at redningsvestene endelig kan få gavn hos besøgende på havnen fremfor på loftet i klubben.

Fiskenet og krabbefiskestænger har fået plads i en midlertidig løsning.

Glleleje sejlklub
VindVindstødVindretningTemperatur
5.0 m/s6.4 m/s  232 °6.6 °C

QR Code

QR koden kan læses via en mobiltelefon med et kamera


Kopiere QR koden fra hjemmesiden og indsæt den i indbydelse eller opslag til opslagstavlen, hvor du gerne vil give modtagere mulighed for enkelt åbne denne side på mobilen. QR koder kan benyttes til mange forskellige formål feks en indbydelse til et arrangement, hvor tilmeldingen der ligger på hjemmesiden.
Brugeren skal blot gøre følgende
.
1) Åben kameraet på mobilen
2) Peg kameraet mod QR koden
3) Klik på det link kameratet viser på din telefon