Vild med Vand – 8. august 2020
Af Bent Holm Nielsen
GSK var igen tovholder på dette års Vild Med Vand i Gilleleje. Dagen blev begunstiget med perfekt vejr til alverdens vandaktiviteter – herunder jolle sejlads, sejlads i sejlbåd, RIB, kajak og man kunne besøge frivillige som havde stillet deres både til rådighed for besøgende. Som noget nyt i år deltog også Nordic SUP som tilbød SUP bræt sejlads fra Øst stranden.
Besøgstallet var noget mindre end sidste år – trods det gode vejr – måske mange havde fundet til stranden i stedet for havnen eller Corona havde indflydelse på deltagerantal.
Alle besøgende som ønskede at deltage i en aktivitet blev straks ekspederet fra klubben til en båd, og vejret viste sig fra sin bedste side – med kun lidt vind fra nordlig retning. GSK bød deltagere og frivillige på frugt, juice og kaffe og en hyggelig dag blev brugt på terrassen med snak mellem de frivillige og besøgende.
Ungdomsafdelingen med tilhørende joller tilbragte det meste af dagen på vandet med sejlads, fortøjning ved Ungdomsafdelingens Toms ankret båd, samt svømning fra de fortøjede både.
En VHF radiokæde sørgede for sikkerhed – og de rappe RIB’s fra GSK sørgede for hurtig og effektiv transport af gæster til og fra klubhus, sejlbåde og joller også her var VHF-kæden effektiv.
Vild med Vand 2020 vil jeg huske som en dejlig dag på havnen hvor GSK fik mulighed for at vise de besøgende hvilke aktiviteter sejlklubben har.
NORDEA havde som tidligere sponsoreret arrangementet og stillet fint materiale til rådighed for klubberne.
Et stort tak til alle jer frivillige GSK’ere der medvirkede til en succesfuld dag, til glæde for byens borgere og turister, samt klubbens juniorer som i den grad havde en fest og som i øvrigt fortsatte weekenden ved havnen med overnatning og sejlerhygge.
Vind | Vindstød | Vindretning | Temperatur |
---|---|---|---|
6.4 m/s | 8.6 m/s | 7.2 °C |
QR koden kan læses via en mobiltelefon med et kamera
Kopiere QR koden fra hjemmesiden og indsæt den i indbydelse eller opslag til opslagstavlen, hvor du gerne vil give modtagere mulighed for enkelt åbne denne side på mobilen. QR koder kan benyttes til mange forskellige formål feks en indbydelse til et arrangement, hvor tilmeldingen der ligger på hjemmesiden.
Brugeren skal blot gøre følgende
.1) Åben kameraet på mobilen
2) Peg kameraet mod QR koden
3) Klik på det link kameratet viser på din telefon