GSK Standerhejsning i perfekt vejr.
Formandens tale.
(Video under talen)
Standerhejsning GSK 2020.
Standerhejsningen i år kan vel mest af alt karakteriseres som atypisk-usædvanlig-anderledes og slet ikke som den plejer at være. Årsagen kender vi, nemlig Corona-Covid 19.
GSK følger naturligvis regeringens og Dansk sejlunions anvisninger vedrørende hvorledes vi som klub skal forholde os for at undgå smitteudbredelse. Pt indebærer dette bl.a at vi kun må forsamles i grupper på max 10 personer med god afstand til hinanden.
I år stod bestyrelsen mellem at hejse standeren iflg. GSK-kalenderen eller udskyde den, hvilket kunne have lange udsigter.
Vi har imidlertid valgt at skyde sejlersæsonen i gang med standerhejsning i dag, da vi alle ønsker og i realiteten har mulighed for at komme på vandet efter de givne retningslinjer, dog må vi i år se os nødsaget til at undvære den traditionsrige skål og efterfølgende frokost. Vi vil heller ikke komme til at høre de 3 signalskud denne gang.
Nu skal vi sejlere ud og gøre det vi holder så meget af, nemlig at nyde den helt specielle følelse det er at få vand under kølen og skyde fart gennem bølgerne. Samtidig vil jeg gerne bede alle jer sejlere om, på et senere tidspunkt, at udbringe den manglende skål fra i dag som en gestus overfor GSK-standeren. Dette kan f.eks gøres i hyggeligt samvær nede omborde.
Som sagt står sejlersæsonen for døren, men vi må jo nok se i øjnene vi skal have tålmodighed lidt endnu hvad angår klubbens aktiviteter, såvel på vandet som i klubhuset. Vi følger udviklingen og tager bestik af situationen når Dansk Sejlunion melder ud igen.
Et emne der ikke kan nævnes for ofte, er den enorme frivillighed vores medlemmer bidrager med omkring de mange gøremål i klubregi, jeg nævner i flæng: service på vores motorer, klargøring af dommerbåd med spritny bundbehandling, klargøring af skolebåde, indvendig maling af klubhuset samt fondsansøgninger til ny Rib og udskiftning af mastebro. Jeg kan heller ikke lade være med at fremhæve vores flotte nye jollehus med tilstødende udenoms arealer, det er bare så godt gået. Fantastisk vi har alle de kompetancer i klubben, det skal vi være stolte af.
Hvad angår mastebroen, arbejdes der nu på en plan som sigter imod en fornyelse. Dette er også en stor opgave vi tror på vi kan løse selv, dog med hjælp udefra, men jeg må også sige det afhænger meget af om vi modtager fondsmidler.
En reminder til alle udvalgsformænd om at følge op på alle de gode ideer der blev udarbejdet på workshoppen, ideer som skal være med til at fremme tilslutningen af medlemmer i positiv retning, og ikke mindst opretholde den gode trivsel i klubben. Ligeledes er det vigtigt at bestyrelsesmedlemmer og instruktører fremstår troværdige og gode rollemodeller der går forrest når det drejer sig om de regelsæt klubben arbejder under. Et eksempel: Vi har nok mange af os valgt den nemme løsning og koblet bådmandstolen i mastekranen fordi man lige skal op i masten og løse et problem, men lad nu være. Hjælp hinanden til en anden løsning.
Med ønske om en rigtig god og sikker sejlersæson for alle i GSK, skal der herfra lyde et trefoldigt hurra.
Hurra hurra hurra.
Vind | Vindstød | Vindretning | Temperatur |
---|---|---|---|
4.4 m/s | 8.1 m/s | 5.7 °C |
QR koden kan læses via en mobiltelefon med et kamera
Kopiere QR koden fra hjemmesiden og indsæt den i indbydelse eller opslag til opslagstavlen, hvor du gerne vil give modtagere mulighed for enkelt åbne denne side på mobilen. QR koder kan benyttes til mange forskellige formål feks en indbydelse til et arrangement, hvor tilmeldingen der ligger på hjemmesiden.
Brugeren skal blot gøre følgende
.1) Åben kameraet på mobilen
2) Peg kameraet mod QR koden
3) Klik på det link kameratet viser på din telefon