Huset er færdigt og midlerne er i hus – stor tak til de finansierende fonde

Med voksende aktiviteter for juniorsejladsen og dermed følgende behov for mere plads under tag, opstod der i foråret 2018 den tanke, at det ville være fantastisk at få opført en yderligere bygning i umiddelbar nærhed af klubhuset. Den daværende bestyrelse satte projektet i søen og vores dygtige husarkitekt Jens Larsen kastede sig over opgaven og leverede tegningerne til den nye bygning i samme fuldendte streg, som han også har lagt i vores dejlige klubhus. Det professionelle arkitektarbejde blev grundlaget for vores indsats med at søge finansiering til byggeriet, som resulterede i bevillinger fra to ud af fem søgte fonde.

DIF og DGI’s Foreningspulje har bevilget 75.000 kr. og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) har bevilget 100.000 kr. GSK har desuden besluttet på generalforsamlingen i 2019 at anvende 100.000 kr. som egenfinansiering til projektet.

Og sikke et projekt

Det oprindelige budget til fondsansøgningerne var baseret på indhentede håndværkertilbud. Samtidig med at vi ikke fik alle ansøgte fondsmidler bevilget, viste der sig et engageret initiativ blandt klubbens medlemmer til selv at bidrage til arbejdet med byggeriet. Udførelsen af projektet har derfor været et enestående samarbejde mellem mange af klubbens medlemmer, der ofte og med professionel ekspertise, har brugt mange timer og bidraget til et virkelig flot og solidt resultat.

Som tovholder på fondsansøgningerne er det mig en stor fornøjelse her at synliggøre en stor tak til LOA samt DIF og DGI’s Foreningspulje. Deres arbejde, sammen med mange andre fondes arbejde, er så stort et fundament for at understøtte og frisætte kreative, skabende og samarbejdende kræfter i dette samfund – og i dette tilfælde også i GSK. Så mange 1000 tak.

Vi ser nu alle frem mod forårets komme, når den nye bygning for alvor bliver taget i brug og den endelige indretning bliver sat i værk.

Glleleje sejlklub
VindVindstødVindretningTemperatur
5.8 m/s9.4 m/s  250 °7.1 °C

QR Code

QR koden kan læses via en mobiltelefon med et kamera


Kopiere QR koden fra hjemmesiden og indsæt den i indbydelse eller opslag til opslagstavlen, hvor du gerne vil give modtagere mulighed for enkelt åbne denne side på mobilen. QR koder kan benyttes til mange forskellige formål feks en indbydelse til et arrangement, hvor tilmeldingen der ligger på hjemmesiden.
Brugeren skal blot gøre følgende
.
1) Åben kameraet på mobilen
2) Peg kameraet mod QR koden
3) Klik på det link kameratet viser på din telefon