Standeren blev strøget på endnu en dag med kuling

Så blev det tid til at stryge standeren for i år. Det foregik lidt anderledes end normalt, ikke fordi klubben har fået ny formand, men blot på grund af, at tidens tand har gnavet i den gamle standermast. Som sædvanlig bliver dette – som så meget andet – fikset af seniorklubbens medlemmer. Til foråret er vi tilbage til normalen igen.

I foråret ønskede formanden alle god vind og små bølger til motorbådssejlerne – med andre ord – godt sejlervejr. Det fik vi jo desværre ikke. Temperaturmæssigt har sommeren 2017 været omtalt som året med laveste maksimumtemperatur i al den tid man har registreret det i DK – 26,7 grader. Så mon ikke vi alle kan love hinanden bedre vejr næste år !

Men sommeren til trods har vi haft masser af medvind til vores aktiviteter, rigtig mange deltagere i junior fdelingen og i sejlerskolen, og fin deltagelse i sejladser både mandag og onsdag, samt til Gilleleje Cup og Molebøf.

Igen i år var Vild med Vand plaget af for meget vind, men heldigvis havde vi lånt Torm Traileren og der var god gang i udstyret uden sejl, dvs. sit-on-top kajakker og SUP’er.

Tillykke til ligasejlerne med deres meget flotte 10. plads i Sejlsportsligaens 1. division og tillykke til de 13, der bestod duelighedsprøven i sejlerskolen. Begge er fine resultater for en sejlklub i en lille by som Gilleleje.

Fremover har vi en hel stribe tiltag på bedding: opstart af yachtskipper 3 kursus, VHF-kursus, indkøb af ny (brugt) gummibåd fra dykkerklubben og tiltag mod ungdomsvenlig sejlklub certificering fra Dansk Sejlunion.

Formanden ønskede sidst men ikke mindst at udbringe en skål sammen med den fremmødte forsamling og på egne og klubbens vegne takke alle, der har bidraget til endnu en god sejlsæson – på alle måder – her i Gilleleje Sejlklub.

Skyd – hiv ned – hurra !!!

Glleleje sejlklub
VindVindstødVindretningTemperatur
3.1 m/s4.4 m/s  298 °6.8 °C

QR Code

QR koden kan læses via en mobiltelefon med et kamera


Kopiere QR koden fra hjemmesiden og indsæt den i indbydelse eller opslag til opslagstavlen, hvor du gerne vil give modtagere mulighed for enkelt åbne denne side på mobilen. QR koder kan benyttes til mange forskellige formål feks en indbydelse til et arrangement, hvor tilmeldingen der ligger på hjemmesiden.
Brugeren skal blot gøre følgende
.
1) Åben kameraet på mobilen
2) Peg kameraet mod QR koden
3) Klik på det link kameratet viser på din telefon